En stor del af vores arbejde foregår på eller omkring Microsoft Azure platformen. I kraft af, at vi er specialister i .NET, er det oplagt, at de kunder vi arbejder med, i høj grad vælger Microsoft teknologier.
Azure-platformen indeholder fleksibel og skalerbar hosting, databaser, machine learning, Logic Apps og meget, meget mere. Azure er klart en af de førende cloud-tjenester sammen med AWS, Google og IBM.
Det her er ikke en salgsptich for Azure, men derimod en samling af erfaringer, vi har gjort os på tværs af vores kunder. De er både rettet mod begynderen, der starter fra nul og den erfarne udvikler, der forhåbentlig kan tage nogle gode noter med. Som en ekstra bonus, har vi delt links til god information om Azure.
Hvad er Microsoft Azure?
Før vi går i gang, så lad os lige kigge på hvad Azure egentlig er. Uden buzzwords som “cloud”, “load balancing” eller “skalering”. Hvad er det egentlig?
Tidligere brugte virksomheder typisk en mainframe – grundlæggende en stor computer. Den gav dem mulighed for at køre mange sideløbende processer, samle og håndtere store mængder data og løfte tungere opgaver fra enkelte brugere, der havde behov for mere muskelkraft. Mainframes har haft enorm betydning for den teknologiske udvikling, men der følger også nogle udfordringer med.
- Pris – selve udstyret er dyrt at købe og drive
- Mandskab – det kræver særlige tekniske kompetencer at sætte op og drive
- De har en fast størrelse – det kan give nedetid hvis der skal ændres i kapaciteten
Azure addresserer de tre udfordringer.
Fundamentalt set er Azure en slags mainframe, du kan leje dig ind i. Du har en fleksibel betalingsmodel, så du kan skrue op eller ned for dine behov meget nemt. Al hardware håndteres af Microsoft, så du slipper for selv at have teknikere ansat til det.
Du kan bruge Azure til at samle data, opbevare databaser, køre webbaserede applikationer og meget, meget mere. Azure gør livet meget nemmere for især de små og mellemstore virksomheder, men også de store virksomheder, der potentielt har størrelsen til at drive en mainframe, begynder at kigge til Azure. Fordi det er nemt og fleksibelt.
Men der er også nogle ting, der er værd at være opmærksom på inden du går i gang med Azure. Her er vores erfaringer:
Microsoft Azure er komplekst
Microsoft Azure er nemt at begynde at bruge, men hold tungen lige i munden. Du kan rende ind i nogle potentielt meget dyre eller begrænsende hovsaer. Azures platform indeholder rigtig mange elementer, der påvirker hinanden. Tænk på LEGO-klodser – uden en dyb forståelse af, hvordan de enkelte klodser arbejder sammen for at skabe den effekt, du gerne vil have, er det svært at bygge noget komplekst. På den måde spiller Azure ind i microservices-tankegangen
Du kan også nemt få en stor regning fra Microsoft – de fakturerer dig for alle de klodser du vælger. Hvilket leder til at:
Microsoft Azure fakturerer for forbrug
I modsætning til SaaS-programmer som Office-pakken, der kommer med en fast pris pr. bruger pr. måned, så bliver du i Azure faktureret for forbrug. Mængden af tjenester og forbruget på de enkelte tjenester samlet sammen hver måned. Fordi der er ret mange tjenester kan den regning godt blive lidt kompliceret. Til at starte med, har mange tjenester deres egen måleenhed. Et par eksempler:
- Virtuelle servere faktureres pr type og antallet af timer, de kører
- Lagerplads faktureres pr type og mængde af GB brugt
- VPN-tjenester faktureres pr time
- Dataoverførsel faktureres pr GB. Det er meget små beløb i de fleste tilfælde, men meget svært at forudse
Find en god partner
Selvom det er meget nemt at komme i gang, kan det være en rigtig god investering at bruge en partner til at hjælpe med Azure. Det kan både være på softwaresiden og på infrastruktursiden. En dygtig specialist kan sagtens spare sin løn hjem i lavere Azure cloud consumption – hvadenten det er gennem optimeringer, der kan holde CPU-forbruget nede, forbedret styring af rettigheder eller noget så simpelt som nedsat kapacitet i off hours, så kan der være mange penge at hente.
Azure er oftest mere kosteffektivt end at køre det hele på en mainframe i kælderen, men det kræver også aktiv styring og optimering, for at du får mest for pengene.
Og med det er vi kommet til linksamlingen – skriv til os på mail@copenhagensoftware.com, hvis du har nogle særlig gode ressourcer, du gerne vil dele.
Microsoft Azure linksamling:
Internettet er fyldt med information, så vi har samlet nogle af vores favoritkilder, så du kan spare tid.
Microsofts forskellige ressourcer
Microsoft Academy er gratis og velorganiseret. Der er ikke så meget at sige om det – det meste materiale er rigtig godt.
Azure enterprise – grundlæggende arkitektur.
Microsofts MSDN er også værd at nævne – der er rigtig meget godt materiale om Azure.
Sidst men ikke mindst, er der naturligvis undervisningsfanen i Azure portalen.
Pluralsight
En virkelig god tjeneste, med en rigtig fornuftig pris i forhold til kvaliteten på materialet. Vi sætter alle nye ansatte i gang på pluralsight som en del af deres onboarding.
Her er nogle basale kurser om infrastruktur:
Managing Infrastructure with Microsoft Azure – Getting Started
Microsoft Azure Virtual Machines – Getting Started
Og noget helt basalt om netværk – det er ikke direkte Azure-relateret, men basal viden, vi alle kan tåle at få genopfrisket:
Microsoft MTA: Networking Fundamentals Part 1
Microsoft MTA: Networking Fundamentals Part 2
Og her er tre til, der tager fat i Azure-platformen:
Implementing Microsoft Azure Networking
Architecting Azure Solutions (70-534): Infrastructure and Networking
Deploy Azure Virtual Networks, VPNs, and Gateways
Youtube
Som du sikkert allerede ved, rummer YouTube meget andet end fail compilations. Det er også en guldmine af viden, dog med det lille men, at du skal grave lidt mere end på Pluralsight. Og du skal som altid have dine kritiske briller på.
Vi vil især fremhæve to kanaler:
Azure Friday, hvor de forskellige features bliver forklaret i simple, korte videoer.